Udskriv

Pasningsvejledning

Triops Cancriformis cancriformis

pasningsvejledning

Pasningsvejledning kort version - klik her!

Generelt

Triops pasningsvejledningAlle triops fra Triops.dk er avlet i fangeskab, og må ikke komme i kontakt med naturen.
Triops Cancriformis cancriformis er den mest almindelige slags. Det er denne, du oftest finder i de forskellige pakker med æg.

Denne triops findes i det meste af Europa - ikke i store mængder i Danmark, men den dukker op i naturen her engang i mellem.

Triops cancriformis lever i små vandpytter, som udtørrer på et tidspunkt hver år. De lever som regel i 2-3 måneder, og på denne tid, har de allerede lagt hundredevis af små æg, som klækker næste sæson, når de har været udsat for en tørkeperiode (min. ca. 14 dage). Men æggene kan holde sig i mange årtier og klækker, når de får de rigtige forhold.

Pasningsvejledning Triops Cancriformis cancriformis

Klækning af æg

Klækning af triops ægMan kan modtage triopsæg på forskellig vis. Her sender vi æggene blandet sammen med det sand, som de er lagt i. Dette gør, at du allerede har mad til de nyklækkede triops. I sandet har små mikroorganismer (Infusorier) lagt sine æg, og de klækkes ca. samtidigt med de små triops. Disse små infusorier bliver spist af de nyklækkede triops. De første få dage er der således ikke brug for ekstra foder - du kan endda helt undlade at fodre dem, for ikke at overfodre, men et meget lille drys startfoder eller en teskefuld grønt algevand sikrer let tilgængeligt foder.

For at få æggene til at klække, skal de have de rigtige forhold - ellers forbliver de i dvaletilstand og kan genbruges.

Æggene skal have lys, lidt varme og rent vand med et lavt mineralindhold.

Vand

triopsbeholderVand til klækning
Der kan bruges mange typer vand - men de skal have et lavt mineralindhold. Derfor kan du bruge demineraliseret vand eller rent regnvand. Nogle typer flaskevand kan også bruge - køb den med mindste indhold tørstof. Du kan endda have held til at klække æg i hanevand. Demineraliseret vand er dog bedre og det kan købes i de fleste supermarkeder. Rent regnvand er nummer et.
Alle triops hos Triops.dk er opdrættet i rent regnvand. Hvis du bruger flaskevand eller ikke helt frisklandet regnvand, bør du ryste vandet kraftigt i en flaske i nogle minutter, for at ilte det.

Vand til opdræt/opvoksning
Når triopsene først er klækket, er de ikke så kræsne efter en uges tid. Blot bør man aldrig udskifte mere end  25% vand pr. gang. Det anbefales at gøre dette en gang eller to om ugen. Det afhænger meget af din evne til at fodre en mængde der passer til det de spiser, så der ikke ligger foder og rådner. Men her kan bruges almindeligt hanevand.

Det er vigtigt at nyt vand bliver tilføjet langsomt gradvist og forsigtigt. Vandet skal have ca. samme temperatur som akvariet, når det hældes i - ellers kan de dø. De er dog ikke så sarte, så de overlever som oftest også, hvis man kommer til at hælde vandet i, inden det er helt samme temperatur som akvarievandet.

triopscancriformis2Akvarie/Beholder

Du kan bruge en hvilken som helst beholder som f.eks. en tupperware, akvarie, spand - hvad du har. Dog anbefales det at klække dem i en lille beholder - f.eks. et stort glas vand. En stor overflade med lavt vand anbefales. Glasset på fotoet kan ca. indeholde en lille liter vand.

Efter en uges tid, bør man bruge en større beholder, hvor der er en liter vand eller to pr. triops. En enkelt eller to kan opdrættes i en relativt lille beholder, men 10-15 stykker skal have noget mere - ellers bliver vandet for hurtigt beskidt.

Sådan gør du

1: Klækning af triops æg

- Tag din beholder/mini-akvarie og hæld et meget tyndt lag triopsæg + sand (indholdet fra posen) i bunden af dit akvarie.

- Dæk æggene med ca. 3-5 cm. iltet/rystet demineraliseret vand eller regnvand (stuetemperatur). Rør lidt rundt i vandet med jævne mellemrum til der ikke flyder så meget rundt på overfladen. Æg som hænger på siderne af akvariet klækker ikke, men kan genbruges efter tørring.

- Stil en god lampe tæt på beholderen, så lampen varmer vandet en smule og gennemlyser sandet på bunden. En god lyskilde giver en bedre klækning, men en hvilken som helst lille lampe med glødepære kan sagtens bruges.

- Nu skal du blot vente i ca. 24-48 timer, før æggene normalt klækkes, og du kan se meget små gennemsigtige dyr svømme rundt i vandet (En sort baggrund hjælper en del til at spotte disse små væsner). Flere æg kan klækkes i løbe af dagene efter. Især de tropiske varianter som Triops australensis, kan let være en uges tid om at klægge, så hav tålmodighed. Alm. Triops Cancriformis cancriformis klækker oftest efter ca. 48 timer.
Du skal ikke fodre eller noget endnu - vi lader lyset være tændt om natten de første 3 dage, men det er ikke nødvendigt.

2: Pasning af små unge triops

En dag efter klækning kan du begynde at fodre.... men meget lidt! Kig grundigt på de små triops inden du smider fodret i. Forestil dig hvor store deres maver er, og foder dem så de kan blive mætte. Husk også at deres munde er meget små, så det er vigtigt at fodre med fintkornet foder i starten.

Forslag til foder:

- fintknust fiskefoder (Kampfiskefoder er rigtigt godt)
- Spirulina alger (eller startfoder)
- Finhakket gulerod (evt. blendet)
- Fint knust dyrefoder.

3: Pasning af de udviklede triops

Beholder/Akvarie

Hvis du har en flok triops på ca. 10 stykker bør du have noget der minder om en liter vand pr. triops. Du kan have et luftfilter eller et almindeligt lille akvariefilter. Filteret må blot ikke blive for kraftigt. Du kan også helt undlade filter - så er det bare endnu vigtigere at få lavet vandskifte.

Vandskifte

En gang eller to om ugen udskiftes ca. 25% af vandet. Du kan suge slam fra bunden med en siphon (pas på ikke at suge æggene med) Eller du kan lade bunden være. Hovedsagen er at du får udskiftet ca. 25% af vandet. Du kan som regel fint bruge hanevand til dette. Start blot med at udskifte lidt mindre end de 25%, så de langsomt tilvænnes det lidt hårdere vand. Jeg bruger selv regnvand hele vejen igennem.. blot fordi jeg har rigelig adgang til det.

Foder

Når dine triops er fuldt udviklede, er de ikke kræsne og spiser stort set alt. Husk at lade dem spise op eller udskifte foderet, så det ikke ligger på bunden og rådner.

Her er nogle forslag til foder, men meget andet kan bruges:

- gulerod (de elsker især kogt gulerod)
- andre kogte grøntsager.
- fiskefoder
- dafnia
- frosne myggelarver
- vandplanter